| 8. juli 2011 | Nyt indikatorsæt på hjemmesiden Det reviderede indikatorsæt er nu tilgængeligt her på hjemmesiden. Dokumenterne kan tilgås under menupunktet sygdomsområder/akut mave-tarm kirurgi/indikatorsæt gældende pr. 1. september 2011. Dokumenterne vedr. det tidligere indikatorsæt kan tilgås på hjemmesiden indtil den 1. september 2011. Beregningsreglerne for de nye indikatorer er under udarbejdelse og vil blive udsendt til alle regioner samt blive tilgængelige her på hjemmesiden, så snart det er muligt. |
| 27. jan. 2011 | Offentliggørelse af resultater De seneste resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår, kan fra d.d. ses på NIP's sider på sundhed.dk under menupunktet "kvalitet i behandlingen af mavesår" |
| 31. maj 2010 | Nationale kliniske retningslinjer Der er i regi af Det Nationale Indikatorprojekt udarbejdet forslag til tværfaglige nationale kliniske retningslinjer for gastroduodenalt blødende ulcus og gastroduodenalt perforeret ulcus, som d.d. er tilgængelig via nedenstående link. Nærværende materiale er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af den nationale indikatorgruppe for NIP-akut mave-tarm kirurgi (www.nip.dk) suppleret med repræsentanter udpeget af Dansk Kirurgisk Selskab samt repræsentanter fra Dansk Gastroenterologisk Selskab, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygeplejersker samt tilknyttet metode- og projektekspertise til arbejdsgruppen. Sekretariatsbistand er blevet ydet fra henholdsvis NIP-sekretariatet og Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland. En høringsrunde blandt alle relevante interessenter: de videnskabelige selskaber, faglige sammenslutninger, faglige organisationer, regionerne, Sundhedsstyrelsen og Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet er gået forud for færdiggørelsen af den endelige forslag til nationale kliniske retningslinjer. Det endelig forslag er videregivet til Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Gastroenterologisk Selskab, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin samt Dansk Sygepleje Selskab mhp. videreførelse i regi af de videnskabelige selskaber samt kommende implementering og anvendelse i de kliniske miljøer. Målgruppen for dette endelige forslag til tværfaglige nationale kliniske retningslinjer er læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, der beskæftiger sig med diagnostik, behandling, monitorering, pleje og opfølgning af patienter med gastroduodenalt blødende ulcus og gastroduodenalt perforeret ulcus. Endeligt forslag til tværfaglig national klinisk retningslinje for blødende gastroduodenalt ulcus Endeligt forslag til tværfaglig national kliniskretningslinje for perforeret gastroduodenalt ulcus |
| 21. jan 2010 | Offentliggørelse af resultater De seneste resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår kan fra i dag ses på NIP's sider på sundhed.dk under menupunktet Kvalitet i behandlingen af mavesår. |
| 22. jan. 2009 | Offentliggørelse af resultater De seneste resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår kan fra i dag ses på NIP's sider på Sundhed.dk under menupunktet Kvalitet i behandlingen af mavesår. |
| 10. jan. 2008 | De seneste resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter indberettet til NIP-akut mave-tarm kirurgi kan fra i dag ses på NIP’s sider på sundhed.dk om kvaliteten i behandlingen af mavesår. |


