round corners

Frequently Asked Questions (FAQ):

 
Spørgsmål:
 
     
Svar:
 

Hvordan får man afsluttet en patient, som ikke har skizofreni alligevel?
Såfremt en patient på et tidspunkt har fået diagnosen skizofreni, hvor det senere viser sig, at man er nødt til at frafalde denne diagnose, hvordan afslutter vi så patienten?

Svar:
Der skal krydses af i den rubrik der hedder diagnoseskift, da det er en planlagt afslutning af forløbet. Det er i det ambulante skema under punkt 3.
 
Indberetning:
Hvilke patienter skal indberettes? 
 
 
Svar:
Alle patienter med diagnosen skizofreni dvs alle F-20 diagnoser (F20.00 til F20.99).

INDLAGTE patienter skal registreres i NIP databa-sen ved UDSKRIVELSE.
Hertil anvendes registreringsskemaet ”Skizofreni -indlagte patienter”

Langtidsindlagte patienter registreres ved årsstatus på samme skema ”Skizofreni -indlagte patienter”

AMBULANTE patienter skal registreres i NIP databasen en gang årligt ved ÅRSSTATUS.
Hertil anvendes registreringsskemaet ”Skizofreni ambulante patienter”
Ambulante patienter, der afsluttes skal registreres i NIP databasen ved afslutning af det ambulante forløb på samme skema som ved ambulant årsstatus (”Skizofreni ambulante patienter”).
Se registreringsskemaerne for NIP skizofreni på www.nip.dk. 
 
 
Ambulante patienter:
Registrering af ambulante patienter, og håndtering af indlæggelse i løbet af det ambulante forløb. 
 
 
Svar:
Det er, - set fra et NIP- perspektiv, centralt at alle ambulante patienter registreres en gang årligt ved årsstatus, hvor der ses på hele det forløbne år.
Der skal KUN udfyldes afslutningsskema, hvis patienten faktisk afsluttes i ambulant regi. Det vil sige afslutning til egen læge, praktiserende speciallæge, overflyttes til andet amt, hvis patienten ikke længere har diagnosen skizofreni eller hvis patienten dør.
Det er således en lokal amtslig opgave at indarbejde rutiner dels til identifikation af ambulante patienter, så disse bliver registreret en gang årligt ved årsstatus og dels rutiner for hvordan indlæggelser i løbet af et ambulant forløb kan håndteres, så dette ikke fører til ambulante afslutningsskemaer. Patienterne kan således være indlagte, sagtens optil 6 måneder i løbet af en statusperiode på 12 måneder. Det centrale er at alle aktive ambulante (dvs mindst en ambulant kontakt i løbet af statusperioden) indberettes en gang årligt uanset hvor mange indlæggelser, der har været i statusperioden. 
 
 
Ambulante patienter:
Registrering af startambulantdato i NIP- databasen (Klinisk Måle System (KMS)) og kontrol af databasekomplethed for ambulante patienter. 
 
 
Svar:
Registrering af ambulante patienter skal ske én gang årligt ved årsstatus.
For at sikre at alle aktive ambulante patienter (det vil sige alle ambulante patienter med i mindst én kontakt det forløbne år) bliver registreret til NIP databasen skal patientens startambulantdato anvendes som det årlige tilbagevendende registreringstidspunkt.

Derfor skal den dato registreres i KMS for alle ambulante patienter tilknyttet afdelingen.
Se endvidere vejledning i hvordan dette gøres i afsnittet ”Registrering af startambulantdato” på www.nip.dk
Når denne dato er registreret kan der løbende trækkes lister med patienter, der skal have foretaget årsstatus. Se vejledning i hvordan dette gøres i afsnittet ” Trækning af liste med startambulantdatoer” www.nip.dk.

Når alle ambulante patienter tilknyttet afdelingen har fået registreret deres startambulantdato kan der foretages opgørelse af databasekomplethed for ambulante patienter ved at sammenligne listen med startambulantdato med listen over patienter, hvor skemaet ”Skizofreni - ambulante patienter: årsstatus/afslutning” er indleveret i den aktuelle periode.

For vejledning i trækning af en sådan liste se ”Vejledning til cpr.nr.-udtræk fra KMS” på www.nip.dk . 
 
 
Ambulant indberetning:
Hvad gør man, hvis en ambulant patient er indlagt på opfølgningstidspunktet?
 
 
Svar:
Der kan godt foretages en indberetning, hvis patienten er indlagt i den periode, hvor der skal foretages en årsstatus. Det er ikke nødvendigt at patienten er til stede ved årsstatus.
  
 
Misbrug:
Hvor langt tilbage skal et misbrug ligge, for at det skal registreres?
 
 
Svar:
For at der er tale om misbrug skal det fremgår, at der har været aktivt misbrug inden for de sidste 3 år.
Se endvidere datadefinitioner som er tilgængelige på www.nip.dk under sygdomsområdet skizofreni. 
 
 
Diagnose:
Skal patienten have haft skizofrenidiagnosen et helt år, når der skal foretages en årsstatus?
 
 
Svar:
Nej, patienten skal i året, for hvilket årsstatus skal foretages, have haft skizofrenidiagnosen stillet mindst en gang. Derfor kan der sagtens forekomme patienter, som ikke havde diagnosen ved starten af det ambulante forløb.
 
 
Antipsykotika:
Hvis en patient både får konventionelt antipsykotika og 2. generations antipsykotika, skal der så afkrydses for begge dele, også selvom 2. generations antipsykotikaen gives f.eks. som sedativa?
 
 
Svar:
Ja, hvis en patient får begge typer medicin, skal der afkrydses i begge felter.
 
 
Psykoserating:
Findes der eksemplarer af de forskellige hjælperedskaber (SCAN, PANSS, SAPS, BPRS) der anbefales ved psykose rating. 
 
 
Svar:
Formandskabet og dokumentalisten har udvalgt relevant litteratur til de anbefalede hjælperedskaber. Der er nu tilføjet litteraturhenvisninger til hjælperedskaber i dokumentalistrapporten, som er tilgængelig på www.nip.dk.
 
 
Flytning af patient og registreringsskema:
Flere har i forbindelse med registrering af ambulante og indlagte patienter spurgt om det er muligt at foretage en flytning af det elektroniske skema, så et patientforløb kan registreres i forskellige indberettende enheder. 
 
 
Svar:
Ja det er muligt at foretage en flytning af det elektroniske skema, så et patientforløb kan registreres i forskellige indberettende enheder.
Funktionaliteten "Flyt patient og NIP-skema fra én afdeling til en anden i KMS-systemet" er beskrevet i vejledningen "Kom godt i gang" side 11. Vejledningen findes på hjemmesiden. 
 
 
GAF score:
Hvis det i ambulante regi er mere end en måned siden patienten er set, kan GAF-score da bedømmes? 
 
 
Svar:
GAF-score bedømmes på basis af behandlernes vurdering og den er ikke nødvendigvis journalført. Hvis man kender patienten godt og for eksempel kun ser patienten hver tredje måned på grund af, at tilstanden er stabil, så kan GAF- score bedømmes, selvom man ikke har set patienten den sidste måned. Er der tvivl skal man registrere "kan ikke bedømmes".
 
 
Medicinsk antipsykotisk behandling:
Hvad menes der med atypiske/ 2. generationspræparater.
 
 
Svar:
I NIP sammenhæng menes der med 2. generationspræparater alt hvad der er udviklet efter Clozapin, - Olanzapin, Zoliam, Risperidon, Ziprazidone, Quitepin.
 
 
Aktionsdiagnose eller bidiagnose:
Skal der ved udtræk fra patient administrative system kun udtrækkes lister over patienter, som har skizofreni som aktionsdiagnose og således ikke indeholde liste over patienter med skizofreni som bidiagnose
Skal patienter der eksempelvis har aktionsdiagnose misbrug eller en behandlingsdom registreres, når bidiagnosen er skizofreni. 
 
 
Svar:
Registreringsskemaet udfyldes for alle patienter med skizofreni enten som aktions eller bidiagnose, uanset alder, dvs. alle F-20 diagnoser (F20,0-F20.99). 
 
Må man bruge alle tilgængelige oplys-ninger som baggrund for registrering?
Må man bruge alle tilgængelige oplysninger som baggrund for registrering, - inklusiv oplysninger fra plejepersonale og sygeplejejournaler, eller skal registrering ske på baggrund af journaloptegnelser? 
 
 
Svar:
Det er journaloplysninger, der gælder, undtaget er GAF, som kan bedømmes ud fra personalets kendskab til patienten.
Det er således væsentligt at registreringen af fx bivirkninger er dokumenteret i journalen. 
 
 
Brug af skala til bedømmelse at patientens psykopatologi:
Er det tilstrækkeligt, at der er brugt relevante delelementer af fx PSE? 
 
 
Svar:
Det er et krav, at registreringen foretages på baggrund af journaloplysninger, det skal således stå i journalen, at fx PSE har været brugt. Det er tilstrækkeligt, at der er brugt relevante uddrag af PSE (fx spørgsmålene vedrørende hallucinationer og vrangforestillinger). Enkeltspørgsmål er ikke tilstrækkeligt.
Der er intet krav om det skal være PSE, PANSS, SAPS; BPRS, - alle skalaer anerkendes. 
 
 
Manualiseret psykoedukation:
Er det at udlevere er pjece og følge op på denne (fx ”Et bedre liv” fra Lundbeck) tilstrækkeligt? 
 
 
Svar:
Det er manualiseret så snart der følges en skriftlig fastlagt plan jvf datadefinitionen.
 
 
Ambulante og GAF bedømmelse:
Hvordan bedømmes GAF ved ambulant årsstatus hvis patienten på tidspunktet for indberetning har været indlagt i over en måned? 
 
 
Svar:
Der kan indberettes den mest aktuelle værdi der kendes/vurderes. Hvis patienten fx har været ambulant behandlet i 10 måneder og indlagt den sidste 1½ måned, kan seneste GAF, der er vurderet anven-des ved indberetning.
 
 
Overflytning fra et hospital til et andet:
Hvor skal man krydse af, hvis patienten indlægges på et hospital, og man opstartet registreringsskema, hvorefter patienten skal flytte til et andet hospital for at få den videre behandling?
Det er ikke muligt at krydse af ved flytning til andet hospital. 
 
 
Svar:
Såfremt patienten flytter fra et hospital til et andet, vedlægges det delvist udfyldte papirskema journalkopien til det modtagende sygehus, som kan arbejde videre i skemaet, eller, det flyttes elektronisk i KMS systemet til det modtagende sygehus. Det afgøres lokalt, hvorvidt papirskemaet følger med patienten eller skemaet flyttes elektronisk til det hospital patienten overflyttes til.
Det er de konkrete involverede afdelinger, der i disse særlige tilfælde må aftale indbyrdes, hvordan det skal foregå. 
 


Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på, kan disse sendes til sundhedsfaglig proceskonsulent
line.joelving@stab.rm.dk

(Sidst revideret 20.09.07)
round corners