Adventure-rejser

Jeg har aldrig kunnet forstå, at man tør klatre i bjerge eller begive sig ud på klippevandringer. Bevares, jeg er dybt fascineret af de, som tør give sig i kast med det, men da jeg selv har en solid højdeskræk, vil det aldrig være en rejse- eller aktivitetsform, som jeg ville kaste mig ud i. Jeg tænker, at det må være ønsket om et solidt adrenalinrus, som gør, at man kaster sig ud i det. Det og så tanken om, at man kan presse kroppen til det ypperste, tror jeg bestemt også gør, at man vælger at gøre det. For mange er det også en motionsform, ligesom andre der går til håndbold eller fodbold. Jeg tænker også, at det er lidt af en oplevelse. Dels at man gennemfører noget så ekstremt, men også fordi, at det rent visuelt må give noget til en. At stå og beskue verden, når man står på en bjergtinde, vel vidende at man ved egen hjælp har bragt sig derop. Det er vitterligt flot og imponerende. Jeg synes, at man skal give ´bjergbestigerne respekt.