Du bliver tungere – og sundere når du holder ferie

Selv korte ferier får os til at tage på i vægt. Men ingen panik – det er nemlig også sundt at holde ferie.

Måske har du brugt den sidste uges tid på et par brædder i Alperne. Måske har du slænget dig i en solstol i Thailand. Eller måske har du bare spyttet ned i den samme gamle kaffekop på kontoret, mens dine kolleger har været på ferie.

Hører du til sidstnævnte kategori, kan du trøste dig med, at du formentlig ikke som feriefolket har risikeret at slæbe lidt ekstra vægt med hjem i kufferten. Et nyt studie viser nemlig, at selv korte ferier får os til at tage på i vægt. Det er særligt problematisk, fordi det i sidste ende kan bidrage til, at flere bliver overvægtige.

En af udfordringerne er, at hvis man ikke er meget omhyggelig med at veje sig før og efter en ferie, vil man som regel ikke opdage en vægtøgning på et halvt kilo. Folk opdager ikke, at det sker, og det er derfor, de ikke taber sig igen efter ferien.

Hvis du er en af dem, som muligvis har lagt sig lidt ud efter for mange mojitos i ferien, behøver du dog ikke at gå i panik endnu. En dansk forsker er nemlig positiv over for studiets resultater. Det viser sig nemlig at blodtrykket faldet. Og det er faktisk mere vigtigt.