Kom ud i det fri


Hvor god er du lige til at huske at komme udendørs og få din daglige motion? For rigtig mange af os halter det desværre, og det er ikke en god ting. Hvis man tænker på, at mennesker rent faktisk er skabt til at leve ude i naturen, men at vi igennem tiderne har udviklet os væk fra denne måde at leve på, så er det ikke så underligt, at flere og flere mennesker idag melder om mistrivsel fysisk såvel som mentalt. Vi er skabt til at bevæge os, og vi er skabt til kun at være under kortvarig stress, som når vi skulle jage efter føde. Herefter skulle vi så tilberede maden, spise den og slappe af. Vi lever på ingen måde under disse omstændigheder, og heldigvis for det, men der er alligevel noget vi kan lære af den måde at leve på. At komme ned i tempo, at leve enkelt, at hvile, og få motion i rigelige mængder, så vil vi i højere grad bonge positivt ud på vores trivselsbarometer!.