Oplevelser for livet

Det er vigtigt for os mennesker, at vi prøver at lave nye spor i hjernen. Kender du til rutiner og vaner? Jeg kender udmærket til autopiloten, der lidt for ofte kan blive slået til. For det er da nemt. Men hjernen har også brug for gymnastik. Jeg er begyndt at gå meget i naturen. Det sker også jeg ikke vælger den samme vej, fordi jeg er nysgerrig, og gerne vil prøve andre veje. Et nyt spor kunne være at lære 5 planter at kende, der vokser i skoven. Så er man ved at træne sin hjerne til at blive endnu bedre.

Hvis man aldrig før har rejst til udlandet og besøgt en storby, kan det være vejen til endnu et nyt spor. Først skal man planlægge og bestille rejsen. Dernæst er der selve rejsen og oplevelsen. Der kan være mange ting at holde styr på, men det er super træning for hjernen. At blive udfordret i ens tankegang er noget alle mennesker kan have brug for. At se livet på anderledes og nye måder.